Ny tilslutning til fjernvarmenettet

Se hvor vi planlægger at etablere fjernvarme og find ud af, om du kan få fjernvarme på din adresse. Se hvad der kræves, før vi kan etablere fjernvarme i dit område.

Leveringstider

Generelle leveringstider på fjernvarme. De angivne leveringstider er fra underskrevet aftale til opstart af anlægsarbejdet.

Nyanlæg og udstykninger: 3-6 måneder*
Stikledning til erhverv: 2 måneder
Stikledning til en- eller to-familebolig: 3 måneder
Omlægning, afbrydelse og gentilslutning af stikledning: 3 måneder
*afhængig af omfanget.

Har du fået brev fra kommunen om fjernvarme?

Har din kommune oplyst, at du kan få fjernvarme, skal du udfylde formularen herunder, hvis du ønsker fjernvarme. Så kontakter vi dig hurtigst muligt.

Har din kommune oplyst, at du måske kan få fjernvarme, så skal du først tilkendegive, om du er interesseret. Det gør du også ved at udfylde formularen herunder.

Se om du kan få fjernvarme

Indtast din adresse på kortet herunder og se om du kan få fjernvarme nu, om fjernvarmen er på vej eller om du bor udenfor et fjernvarmeområde.

Kortet viser hvor vi er på vej med fjernvarme. Der er dog visse forbehold.

 

Sådan læser du kortet

Hvis din adresse ligger i et rødt skraveret område, bor du i et projektområde. Det betyder, at der er igangsat et projekt om fjernvarme.

Hvis din adresse ligger i et blåt skraveret område, så bor du i et fjernvarmeområde. Det betyder at hvis du ønsker at få fjernvarme, skal du udfylde formularen længere nede på denne side.

Hvis din adresse ikke ligger i et skraveret område, bor du udenfor et fjernvarmeområde. Du kan dog stadig have mulighed for at få fjernvarme.

 

Vi kontakter dig inden du får fjernvarmen etableret

Du bliver kontaktet i god tid før vi etablerer fjernvarme hos dig. I første omgang, så vi kan aftale, hvor stikledningen skal ind i din bolig. Cirka en til to uger før vi etablerer stikledningen, kontakter vi dig, så vi i fællesskab kan aftale, hvordan vi får adgang til din bolig mv.

Fjernvarmetilslutning for erhverv

Hvis du ønsker fjernevarmetilslutning til erhverv, skal du sende en mail til varmesalg@trefor.dk som indeholder nedenstående:

Information om bestiller:

  • Navn
  • Telefonnummer
  • Mailadresse

Information om virksomheden/installationen:

  • Adresse
  • CVR-nummer
  • Nuværende varmekilde
  • Erhvervsareal
  • Lagerareal
  • Antal opvarmede kvadratmeter
  • Ønsket effekt (kW)
  • Angiv om du er ejer, lejer eller bygherrerådgiver
  • Vedhæft oversigtstegning med nuværende varmeinstallation (i pdf-format)
  • Evt. bemærkninger

Gældende for erhverv ved nybyg, udstykninger eller ombygninger

For at kunne projektere fjernvarmeanlæg til erhverv korrekt og effektivt, har TREFOR Varme brug for digitalt tegningsmateriale som indsendes ud fra følgende kriterier.

Digitalt format:

  • Enten DWG, DGN eller Shape format.

Indhold i modtaget fil:

  • Matrikelskel
  • Vejforløb
  • Omrids af bygnings placering på grunden (ingen døre, vinduer, møbler mm)

Koordinatsystem:

  • Filen skal være placeret i koordinatsystem UTM32.

Fjernvarmetilslutning for private

Hvis du er privatperson og ønsker fjernvarmetilslutning, så skal du udfylde formularen herunder.

På grund af travlhed, kan du i øjeblikket forvente, at det tager lidt længere tid før vi kontakter dig.

Vi følger regeringens retningslinjer

TREFOR Varmes udbygningsplan for 2022-2024 følges i efteråret op af en udbygningsplan for 2025-2028. Dermed lever vi op til regeringens energipolitiske udspil ”Danmark kan mere II”. Det politiske udspil fastslår, at kommunerne og fjernvarmeselskaberne i samarbejde skal udarbejde en plan for udbygningen frem til 2028.

Det er din kommune, der skal informere dig

Har du endnu ikke fjernvarme, kan det sagtens være, du har mulighed for at få det inden for overskuelig fremtid. Det er din kommune, som skal informere de enkelte borgere om hvilken varmeforsyning de har mulighed for at få, og hvilke alternativer der findes indtil fjernvarmen etableres.

Forudsætninger for at etablere fjernvarme

Udbygningsplanen er udarbejdet ud fra den viden, vi har på nuværende tidspunkt. Der kan derfor løbende komme ændringer i tidsplanen.

Øvrige krav der skal opfyldes er, at:

  • myndighederne godkender udbygningsprojekterne
  • et tilstrækkeligt antal borgere i de specifikke områder ønsker at blive koblet på fjernvarmenettet
  • der er tilstrækkeligt med materialer og entreprenører til at gennemføre udbygningerne

Tilslutningsbidrag

Nye fjernvarmekunder skal betale et tilslutningsbidrag for at blive tilkoblet fjernvarmeforsyningen. Tilslutning omfatter etablering af stikledning og afsluttes med et sæt afspærringsventiler.

Kontakt os for flere oplysninger om at blive tilsluttet til fjernvarmenettet. 

Se tilslutningsbidrag for fjernvarme

Installation i din bolig eller erhvervsejendom

Nem og sikker installation af fjernvarme til din bolig, etagebolig, kontor og erhvervsbygning.

Sådan får du fjernvarme