Skru langsomt op for varmen

Du kan spare penge på din varmeregning, hvis du tænder langsomt for dit fjernvarmeanlæg, når det bliver køligere udenfor.

Skru gradvist op for fjernvarmen

Start i begyndelsen af fyringssæsonen med at sætte termostaten på fjernvarme­anlægget, så temperaturen på vandet, der løber frem til radiatorerne, er på mellem 35-40 grader. Hvis dit anlæg har temperatur­styring installeret, justerer anlægget selv temperaturen.

Når det bliver køligere udenfor, typisk i oktober-november, kan du hæve temperaturen på fjernvarme­anlægget fem grader. Efterhånden som det bliver endnu koldere, drejer du igen på termostaten, så temperaturen på vandet stiger med yderligere fem grader.

Bliver det alligel vel for koldt, kan du altid skrue yderligere op.

Indstil dine radiatorer korrekt

Du kan spare både CO2 og penge ved at indstille dine radiatorer korrekt, når fyringssæsonen går i gang. Du bør:

  • Indstille alle radiatorer i samme rum ens og du bør lukke op for alle radiatorer samtidigt. Det er bedre med fire radiatorer, der varmer 25 procent hver end en radiator, der kører for fuld udblæsning.
  • Have opvarmning i alle boligens rum – også soveværelset. Du kan med fordel lukke døren, hvis du foretrækker det lidt køligere end i de tilstødende rum.
  • Stille termostaten på radiatorerne på mellem tre og fire. Så vil temperaturen ligge på mellem 19 og 22 grader. For hver grad du øger temperaturen, stiger prisen som hovedregel med fem procent. 
  • Lukke for radiatorerne når du lufter ud. Ellers vil radiatorerne registrere kulden og begynde at varme op.

Læs mere om ’Tænd langsomt’ kampagnen 

kvinde sidder op af radiator med kaffekop i hånden
Tænd langsomt
Spareråd og fejlfinding i dit varmeanlæg
Kenneth Andersen | TREFOR Varme
Kontakt
Kenneth Andersen
Salgskonsulent
Til top