Luk for varmen om sommeren

På fem minutter kan du spare penge på din varmeregning. Så nemt er det at sommerlukke dit fjernvarmeanlæg.

Hvordan sommerlukker jeg?

Når du skal sommerlukke, skal du slukke for cirkulations­pumpen til radiator­anlægget og lukke for sommerventilen på dit fjernvarme­anlæg. Du kan se hvor disse er placeret i guiden ”Sådan virker dit fjernvarmeanlæg”.

Her er en guide til at finde din cirkulationspumpe og slukke for den.

Hvad sker der, når jeg sommerlukker?

Når du slukker for cirkulationspumpen, sparer du strøm. De interne rørledninger i huset bliver ikke varmet unødigt op, og derfor spares det varmetab, der ville være i disse rørledninger. Du kan til gengæld ikke tænde for varmen på radiatorer og for din gulvvarme. Men det er også den energi, du med fordel kan spare i sommer­månederne.

Hvornår skal jeg sommerlukke?

Den 15. maj er udnævnt til national sommerlukkedag. Men du kan selvfølgelig sommerlukke, når du ikke længere har brug for varme. Uanset hvornår du gør det, sparer du tid og energi.

Sådan tænder du igen

Du skal gøre det modsatte af sommerluk – altså åbne for sommerventilen og tænde for din cirkulationspumpe.

Der findes ingen facitliste for, hvornår du skal tænde for varmen igen. Men en huskeregel er, at gøre det i god tid, så du undgår at bruge for meget energi på at varme huset op igen.

Når du skal tænde for varmen igen, er det vigtigt at du skruer langsomt op – her kan der nemlig også være en økonomisk besparelse for dig.

TREFOR Varme anbefaler at du starter din cirkulationspumpe op et kort øjeblik en gang i måneden.

bare fødder på flisegulv med gulvvarme
Sommerluk
Kenneth Andersen | TREFOR Varme
Kontakt
Kenneth Andersen
Salgskonsulent
Til top