1 - Skru ned for varmen når du kan
Både om sommeren og når du rejser på ferie kan du med fordel lukke helt for dine radiatorer eller gulvvarme. Husk at du skal skrue langsomt op igen, når du vil have varmen tilbage efter sommeren.
2 – Luft ud hver dag
Luft ud 5-6 minutter hver dag året rundt. Især om vinteren er udluftning vigtig, så du undgår fugt i din bolig – luk gerne for varmen imens. Hvis du sørger for gennemtræk i huset, kan den friske luft bedre cirkulere rundt i hele huset.
3 – Husk at have luft omkring radiator og termostat
Hvis du dækker din radiator og termostat til med tøj eller lignende, så måler føleren i termostaten temperaturen under tøjet og ikke i rummet. Derfor bliver din radiator kold. Så husk at have luft omkring radiator og termostat.
4 – Brug alle dine radiatorer
Du bør indstille alle radiatorer i et rum til den samme temperatur. Så udnytter du varmen bedst muligt. Hvis du ikke vil have samme temperatur i alle dine rum, skal du huske at lukke dørene mellem de rum, som skal have forskellige temperaturer.
5 – Tjek dine radiatorer
Hold øje med om du udnytter varmen i din bolig ordentligt. Hvis din radiator er varm i toppen og kølig i bunden, er det er godt tegn. Hvis ikke kan du selv prøve at finde fejlen på dit varmeanlæg eller få professionel hjælp fra en VVS-installatør.
6 – Husk at tæpper isolerer gulvvarmen
Hvis du har gulvvarme skal du huske at tæpper virker isolerende – bare på den forkerte måde. Tæpper forhindrer nemlig varmen i at stige op i luften, så det kan føles fodkoldt, hvis du har store tæpper i din bolig. Små løse tæpper er en bedre løsning.
7 – Beregn din afkøling
Afkølingen af dit fjernvarmevand skal være korrekt, for at du udnytter varmen i huset bedst muligt. Du kan selv beregne om din afkøling er god nok ved at bruge formlen her på siden. Husk – at jo større tallet er, jo bedre.
8 – Hold øje med dit forbrug
Du kan holde øje med dit varmeforbrug på trefor.dk/selvbetjening, så du ikke får en ubehagelig overraskelse i form af en stor varmeregning. Log på med dit kundenummer og adgangskode, som du finder på din seneste regning.