Fagtermer om vand
Aggressiv kuldioxid
Aggressiv kuldioxid kan forekomme i grundvandet i områder, hvor jorden er fattig på kalk. Her vil vandet have en lav hårdhedsgrad og en lav surhedsgrad. Aggressiv kuldioxid er korrosivt og kan tære på vandrørene. Aggressiviteten kan behandles med kalk eller natriumhydroxid.
Ammonium
Ammonium dannes ved biologisk nedbrydning af plante- og dyrerester og er ret almindeligt i vand i dybere jordlag.
Anioner
Negativt ladet ion som sammen med summen af kationer (positive ioner) afgør om der er ionbalance i vandet.
Vand er elektrisk neutralt, dvs. der er lige mange positive og negative ionladninger. Analyser for denne ionbalance skal derfor gerne vise næsten samme værdi for anioner (negative ioner) og kationer (positive ioner). Der er ikke sat nogen grænse for det højest tilladelige indhold af ioner.
Antimon (Sb)
Antimon er et grundstof, der naturligt findes i jorden. I industrien bruges det primært som legering. Vandet analyseres for antimon, da det er akut toksisk ved indtagelse af for høje mængder og kan føre til opkast og diarre. Dog overstiges denne grænse kun steder, hvor der sker en forurening udefra med stoffet.
Aromatiske kulbrinter
En gruppe af stoffer, der bl.a. stammer fra benzin-, olie- og tjæreprodukter. For eksempel kan det være udledt fra olie- og gasproduktion, asfaltproduktion, træimprægnering og affaldsdeponering.
Arsen (As)
Arsen er et giftigt grundstof, der er geologisk naturligt forekommende. Det kan fjernes ved filtrering og det indgår i den regelmæssige kontrol for uorganiske sporstoffer og i den lovpligtige boringskontrol.
Barium (Ba)
Barium er et grundstof, der naturligt findes i jorden. Det bruges også i flere industrier: glasindustrien, elektronikindustrien, i kosmetik eller i maling.
Bly (Pb)
Bly er et grundstof, der naturligt findes i jorden. I grundvandet ligger den gennemsnitlige koncentration af bly på 0,6 µg/L. Bly er reguleret i mange bekendtgørelser i Danmark for at begrænse brugen af det.
Blødgøring
Delvis fjernelse af kalkindholdet i vandet. Her findes forskellige teknologier og blødgøringsanlæg, der kan fjerne kalken eller ændre dets struktur, så det i lavere grad sætter sig på husholdningsmaskiner og i badeværelset. Blødgøring kan foregå både centralt (på vandværket) eller decentralt (i privat bolig). Gevinsten ved blødgøring af vandet er højest ved meget hårdt vand, hvor indholdet af kalk og kalkudfældningen er høj. Se ”Hårdhed”.
Bor (B)
Bor er et grundstof, der naturligt findes i jorden. Derudover bruges det i glasindustrien, kosmetik og i sæbefremstilling. Det naturlige indhold af Bor i vandet er meget lavt, så ved en høj koncentration af Bor i vandet skyldes det tilførsel fra en udefrakommende kilde.
Cadmium (Cd)
Cadmium er et grundstof, der naturligt findes i jorden. Brug af Cadmium i produktion er underlagt omfattende regulering i Danmark og EU, da det har sundhedsskadelige effekter og sættes i forbindelse med giftige effekter i nyrerne og udvikling af lungekræft.
Calcium (Ca)
Calcium er udtryk for kalkindholdet i vandet og er sammen med magnesium en hårdhedsdanner. Se også under "Hårdhed". Calcium findes naturligt i grundvand i større eller mindre grad, afhængig af de lokale geologiske forhold.
CFU
Colony Forming Unit er en analysemetode, der kan påvise en kolonidannende enhed. Det bruges i forbindelse med analyse for kimtal i vandet.
Chlorerede opløsningsmidler
En gruppe af stoffer, der bl.a. bruges som affedtningsmidler til kemisk rensning af tøj og som opløsningsmidler i maling og lak. Stofferne er tungere end vand og trænger derfor hurtigt ned til grundvandet, hvis de spildes på jorden. Stofferne nedbrydes langsomt.
Chlorid
Chlorid kan i høje koncentrationer give smagsproblemer. Vandet smager salt ved ca. 400 mg/l.
Chlorphenoler
En gruppe af stoffer, der bl.a. indeholder nedbrydningsprodukter fra pesticider eller kan indikere forurening fra gasværker, lossepladser m.m.
Chrom
Chrom er et grundstof, der naturligt findes i jorden. Det naturlige chrom betragtes som værende ufarligt, mens tilstedeværelse af chromforbindelser brugt til produktion af maling eller træimprægneringsmidler kan føre til mave-tarmgener ved indtagelse eller allergi ved eksponering.
Coliforme bakterier
Vi tester drikkevandet for såkaldte coliforme bakterier. Det er et fælles navn for en gruppe af mange forskellige indikatorbakterier, som kan tyde på en udefrakommende forurening. Én type er bakterien E. coli – se under ”E. Coli”. Når medierne skriver om "forurening med colibakterier" er det typisk E. coli, de mener. Der kan godt være coliforme bakterier i vandet, uden at nogen af dem er af den mere ubehagelige type E. coli.
Detergenter (anioniske)
Forskellige typer af sæbestoffer, overfladeaktive stoffer til vask og opløsning af stoffer. Ca. halvdelen af forbruget af sæbestoffer i Danmark udgøres af anioniske detergenter. Indhold af disse stoffer indikerer, at vandet er forurenet med spildevand eller med stoffer fra virksomheder, der producerer rengøringsmidler, farvestoffer til tekstiler og tjæreprodukter.
Drikkevand
Det vand, der sendes fra vandværkerne ud til forbrugerne. Vandværkerne får grundvand ind fra flere boringer og på værket iltes og filtreres vandet, inden det er klar som drikkevand.
E. coli (Escherichia coli)
E. coli er en bestemt type coliform bakterie, der lever i varmblodede dyr og menneskers tarmkanal. Bakterien indikerer, at vandet er ramt af forurening fra f.eks. kloak, septiktank, mødding, gylletanke og lignende.
Farvetal
Drikkevand skal være farveløst, når man kigger på det. Farvetal er et udtryk for vandets farveintensitet. En gullig farve er fx tegn på, at vandet indeholder organisk stof eller udfældede metaller, typisk jern.
Fluorid
Fluorid findes i grundvandet, normalt i koncentrationer mellem 0,1 og 0,2 mg/l. For højt indhold af fluor anses for at være skadeligt (over 2 mg/L).
Fosfor (Total-P)
Fosfor forekommer naturligt i grundvand som ortho-phosphat. Et for højt indhold af fosfor kan være tegn på forurening fra overfladevand.
Grænseværdi
En grænseværdi er et tal for den mængde af et givent stof, som drikkevand eller fødevarer maksimalt må indeholde. I Danmark stiller vi meget strenge krav til vores drikkevand.
Hydrogencarbonat
Hydrogencarbonat giver sammen med hårdhedsdannerne Calcium og Magnesium vandet en hårdhed, der kan fjernes ved kogning.
Hårdhed
Hårdhed beskriver vandets indhold af calcium og magnesium, og hårdt vand indeholder meget af begge dele. Vandets hårdhedsgrad har bl.a. betydning for dosering af vaskemiddel i vaskemaskinen.
Vandets hårdhed måles i °dH (Deutsche Härte) og karakteriseres efter denne skala:
0 - 4 °dH: Meget blødt
4 - 8 °dH: Blødt
8 - 12 °dH: Middelhårdt
12 - 18 °dH: Temmelig hårdt
18 - 30 °dH: Hårdt
>30 °dH: Meget hårdt
Vandet i TREFOR Vands forsyningsområde falder under kategorien ”Middelhårdt til Temmelig hårdt". Hårdhedsgraden kan variere lidt, fordi vandet kommer fra forskellige vandværker. Læs også mere om hvad vands hårdhed betyder på ewii.dk.
Er vandet i kategorien ”hårdt” eller ”meget hårdt” kan blødgøring overvejes. Se under ”Blødgøring”.
Halogenerede alifatiske kulbrinter
Organiske klorforbindelser - chloroform, tetrachlormethan, tetrachlorethylen, trichlorethylen, 1,1,1-trichlorethan og 1,2-dichlorethan. Disse stoffer kommer fra brugen af chlorerede opløsningsmidler, primært i industrien. Brugen af chlorerede opløsningsmidler har tidligere haft en bred anvendelse f.eks. i elektronikindustrien, den grafiske industri, renserier, autoværksteder samt farve-lak virksomheder.
Inddampningsrest
Inddampningsresten er den rest af salte, der er tilbage, når vandet er fordampet. Indholdet af forskellige salte giver vandet smag, men højere saltindhold giver også højere risiko for tæring i vandrørene.
Jern (Fe)
Jern forekommer i større eller mindre mængder i næsten al grundvand og kan være skyld i gener som uklart vand, problemer med bakterievækst, aflejringer i vandledninger og armaturer og misfarvet vasketøj. Jern kan fjernes ved iltning og efterfølgende filtrering.
Kalium (K)
Kalium er et grundstof, der naturligt findes i jorden. For højt kaliumindhold kan være tegn på forurening, men der er i øvrigt ingen smags- eller sundhedsmæssige ulemper ved forhøjet kaliumindhold.
Kationer
Positivt ladet ion. Afgør sammen med summen af anioner (negative ioner), om der er ionbalance i vandet.
Vand er elektrisk neutralt, dvs. der er lige mange positive og negative ionladninger. Analysen skal derfor gerne vise næsten samme værdi for anioner (negative ioner) og kationer (positive ioner).
Kimtal ved 22ºC
Dette tal beskriver vandets indhold af bakterier, der vokser ved en temperatur på 22ºC. Optællingen bliver foretaget, når vandprøven har haft en temperatur på 22 grader i tre døgn, altså 72 timer. Så har de såkaldt "kuldeelskende" bakterier, som trives ved denne temperatur, nemlig haft tid til at udvikle sig.
Kimtal ved 37ºC
Dette tal beskriver vandets indhold af bakterier ved en temperatur på 37ºC.
De bakterier, som kan vokse ved samme temperatur som legemstemperaturen, kan også vokse i mennesker og risikere at fremkalde sygdomme. Kimtal ved 37ºC er ikke en lovpligtig indikatorbakterie men kan anvendes i særlige forureningssituationer.
Kobber (Cu)
Kobber er et grundstof, der naturligt findes i jorden. Det kan også afgives til vandet i installationer fra metalrør, hvis der er henstand af vandet.
Kogeanbefaling
En anbefaling der udstedes på baggrund af vandprøver, der ikke overholder de normale grænseværdier for bakterier i vandet. Så længe en kogeanbefaling er gældende, skal al vand, der indtages, koges indtil myndighederne ophæver anbefalingen. Mere om kogeanbefaling
Konduktivitet (ledningsevne)
Ledningsevnen er et udtryk for vandets indhold af salt. Især chlorid, nitrat og sulfat bidrager til høj ledningsevne.
Kviksølv (Hg)
Kviksølv er et grundstof og tungmetal, der naturligt findes i jorden, men også kan blive udledt fra menneskeskabte kilder.
Legionella
Legionella er en bakterie, der kan ophobe sig i varmtvandsbeholdere, slanger eller vandhaner. Bliver man smittet med legionella, kan man udvikle legionærsyge. Mere information om legionella og hvordan det undgås, findes på ewii.dk
Magnesium (Mg)
Magnesium er sammen med calcium en hårdhedsdanner – se også under ”Hårdhed”. Magnesium findes naturligt i grundvand og kan ved høje koncentrationer (større end 50 mg/l) give vandet en bitter smag.
Mangan (Mn)
Mangan findes i grundvand i en kemisk forbindelse i stil med jern og giver stort set samme gener (se ”Jern”). Generne kan dog vise sig allerede ved et lavere manganindhold i vandet.
Methan
Forekommer sammen med svovlbrinte, og kan forårsage mikrobiel vækst i ledningsnettet. Fjernes ved kraftig iltning.
Miljøfremmede stoffer
Miljøfremmede stoffer er stoffer, der er fremmede i miljøet, altså som er udledt fra andre kilder og ikke forefindes naturligt i grundvandet. Herunder hører pesticider og andre stoffer, der er uønskede i vandet.
Natrium (Na)
Natrium et grundstof, der naturligt findes i jorden. Natrium menes at have betydning for forekomsten og forløbet af blodtrykssygdomme. Grænseværdien for natrium er fastsat både af sundhedsmæssige og smagsmæssige årsager, da vandet kan smage salt ved et indhold på over 175 mg/L, som er grænseværdien.
Nikkel (Ni)
Nikkel er et grundstof, der naturligt findes i jorden og varierer efter geografisk placering. Vandhanen kan afgive nikkel til vandet, hvis den står længe uden at blive brugt.
Nitrat
Nitrat findes hyppigt i grundvand i mindre mængder. Et for højt indhold af nitrat i drikkevand kan være sundhedsskadeligt for især spædbørn, da nitraten i børnenes fordøjelsessystem kan omdannes til nitrit og bevirke, at ilttilførslen til organismen nedsættes (cyanotiske børn).
Nitrit
Nitrit i vand er som regel en ustabil forbindelse og kan normalt fjernes ved iltning af vandet.
NVOC (ikke-flygtigt organisk kulstof)
NVOC er en international betegnelse for "ikke flygtigt organisk kulstof". En høj NVOC-værdi kan være tegn på forurening af grundvandet.
Oxygen/ilt (O)
I grundvandet er der intet eller meget lidt ilt. På vandværket tilsættes det for at igangsætte udfældning af jern og mangan, samt for at afgasse svovlbrinte og methan, hvilket forbedrer både lugten og smagen af vandet.
PFAS (per- og polyfluoralkylforbindelser)
En gruppe af miljøfremmede stoffer, der er brugt bl.a. som overfladebehandling af materialer og i brandslukningsskum. Der er skrappe lovgivninger til regulering af brugen af PFAS, da det grundet dets persistens kan findes i naturen længe efter udledning.
pH
Angiver vandets surhedsgrad.
Surt: <7
Neutralt: 7
Basisk: >7
Surt vand kan medføre korrosion af vandinstallationerne med øget indhold af metaller i vandet til følge.
Ved pH> 8,5 kan vandets indhold af kalk begynde at udfælde i ledningsnettet.
Pesticider
En gruppe af aktive stoffer og nedbrydningsprodukter fra sprøjtegifte (midler mod ukrudt, insekter og svampe), der kan være brugt af både private haveejere, gartnere osv.
Råvand
Grundvand, der er pumpet op fra undergrunden, inden det bliver renset inde på vandværket og dermed bliver til drikkevand.
Selen (Se)
Selen er et grundstof, der naturligt findes i jorden. Det er et essentielt sporstof, kroppen har behov for. Det bruges altså også som kosttilskud, og derudover bruges det i industrien til fremstilling af flere ting såsom gummi, glas, medicin, fotoelektriske celler m.m. Dog kan det medføre mavegener og andre symptomer ved et forhøjet indtag af Selen.
Sulfat
Sulfat kan optræde i grundvandet afhængig af egn og jordlag. Indhold af sulfat kan indikere, at der siver havvand ind i grundvandsmagasinet. Det kan ligesom chlorid give smagsproblemer. Et højt sulfatindhold giver desuden risiko for tæring i vandrørene.
Turbiditet
Turbiditet er et mål for vandets uklarhed. Mineraler, organiske stoffer og bakterier kan give forhøjet turbiditet.
Uorganiske sporstoffer
Denne gruppe omfatter grundstoffer af vidt forskellig karakter, bl.a. tungmetaller, men også andre grundstoffer som fx arsen og cyanid.
Uorganiske sporstoffer forekommer naturligt i grundvand i relativt små mængder, typisk i størrelsesordenen mikrogram pr. liter. For en lang række sporstoffer er det dog sandsynligt, at de målte indhold, ud over den naturligt forekommende baggrundsværdi, også rummer bidrag fra samfundsmæssig aktivitet.
V
Zink (Zn)
Zink er et grundstof, der naturligt findes i jorden. Det kan også afgives til vandet i installationer fra metalrør, hvis der er henstand af vandet.