Skru langsomt op for fjernvarmen

Der kan være penge at hente på varmeregningen, hvis du tænder langsomt for dit fjernvarmeanlæg, når det bliver køligere udenfor.

Ved at følge et par enkle råd, kan du spare mange penge på din varmeregning, når efteråret melder sin ankomst og du skal til at tænde dit fjernvarmeanlæg efter sommerlukning.

Skru gradvist op for fjernvarmen

Start i begyndelsen af fyringssæsonen med at sætte termostaten på fjernvarmeanlægget, så temperaturen på vandet, der løber frem til radiatorerne, er på mellem 35-40 grader.

Når det bliver køligere udenfor, typisk i september-oktober, kan du hæve temperaturen på fjernvarmeanlægget fem grader. Efterhånden som det bliver endnu koldere længere henne på fyringssæsonen, drejer du igen på termostaten, så temperaturen på vandet stiger med yderligere fem grader.

Indstil dine radiatorer korrekt

Du kan spare både CO2 og penge ved at indstille dine radiatorer korrekt, når fyringssæsonen igen går i gang. Du bør:

  • Indstille alle radiatorer i samme rum ens og de bør 'tænde' samtidigt. Det er bedre med fire radiatorer, der varmer 25 procent hver end f.eks. en enkelt, der kører for fuld udblæsning.

  • Have opvarmning i alle boligens rum – også soveværelset, luk døren hvis du foretrækker det lidt køligere.

  • Stille termostaten på radiatorerne på mellem tre og fire. Så vil temperaturen ligge på mellem 19 og 22 grader. Hver grad betyder en stigning på fem procent rent prismæssigt. 

  • Lukke for radiatorerne, når du lufter ud. Ellers vil de registrere kulden og begynde at varme op.

Læs mere om ’Tænd langsomt’ kampagnen på www.taendlangsomt.dk.



Tilmelding til sms-service


Driftsinfo på mobil

Få driftsinfo direkte på mobil

På Din Selvbetjening kan du tilmelde dig vores SMS-service, så du får en besked på mobilen, hvis der er driftsforstyrrelser i dit område.

Tilmeld dig her

Følg dit forbrug


Følg dit forbrug i EWII Selvbetjening

Din Selvbetjening

Følg dit månedlige forbrug af el, vand og varme i Din Selvbetjening. Du kan også sammenligne dit forbrug med tidligere års forbrug.

Gå til Din Selvbetjening