TREFOR Vand har taget 46 vand-analyser i dag – svar om 18 timer

Fra sent fredag aften har omkring 10.000 borgere i Fredericia skulle koge deres drikkevand på grund af en kogeanbefaling fra myndighederne, der gælder store dele af byen.

Anbefalingen kom på baggrund af nogle testresultater fra Kongsted Vandværk, der viste, at der var for mange coli-bakterier i vandet.

”Vores absolutte førsteprioritet lige nu er at få normaliseret situationen, og ophævet kogeanbefalingen. Der er ingen tvivl om, at dette er en situation både vi og borgerne gerne havde været foruden,” lyder det fra Lars Skjerning, der er vandforsyningschef i TREFOR Vand.

Og TREFOR Vand gør da også alt, hvad de kan, for at dagligdagen kan vende tilbage igen uden ekstra kogetid:

Fredag nat og hele lørdag har TREFOR Vands fagfolk således været ude og tage nye test af vandet, både på det berørte vandværk og på adskillige adresser rundt omkring i byen. Der er i alt taget 46 analyser, som TREFOR Vands fagmand straks har kørt direkte ned til analyse-instituttet.

”Alle prøver er nu afleveret, og så tager det 24 timer, før vi har resultaterne. Vi kan ikke på nuværende tidspunkt sige noget om, hvad analyserne vil sige, men vi krydser naturligvis fingre for, at de er rene allesammen,” siger Lars Skjerning.

Når der er nok rene prøver med en rimelig tidsafstand imellem sig, kan myndighederne hæve kogeanbefalingen. 

I morgen fra 7.30 rykker endnu en vandkvalitets-ingenør derfor ud, og tager endnu en tilsvarende runde analyser af vandet:

”Og sådan bliver vi ved, indtil vi har nok rene prøver og med sikkerhed kan sige, det er tilrådeligt igen at drikke vandet ukogt,” siger Lars Skjerning.

Hold øje med trefor.dk eller følg TREFOR på Twitter for de nyeste opdateringer om situationen.

FAQ om kogeanbefalinger

En kogeanbefaling bliver udstedt af kommunen i samråd med Styrelsen for Patientsikkerhed. Det er en anbefaling, der udstedes efter en faglig vurdering, ofte på baggrund af vandprøver, der ikke overholder de normale grænseværdier for bakterier i vandet. 

Se flere spørgsmål og svar om en kogeanbefaling

Så længe kogeanbefalingen er gældende skal du koge al vand, du indtager.

Du kan sagtens foretage dig andre ting, som for eksempel at vaske tøj og tage bad i vandet, så længe, du ikke får det i munden.

Børn bør ikke bade i vandet, da de ofte får det i munden ved badning. Det frarådes at børste tænder i ukogt vand. 

En kogeanbefaling er gældende til myndighederne ophæver den.

Hvis du er i tvivl, skal du koge vandet.

For yderligere oplysninger anbefaler vi, at du følger vores Twitter-profil @TREFORdognvagt og holder dig løbende orienteret her på trefor.dk 

Vandet betragtes som kogt, når det har spilkogt, dvs. kogt så det bobler, i ca. 2 minutter.
Det afhænger af årsagen til kogeanbefalingen. Uanset hvad årsagen er, så råder vi dig til at følge myndighedernes anbefalinger. 
I tilfælde af indtagelse af vand, der er omfattet af en kogeanbefaling anbefaler vi, at du ophører med indtagelse og følge anbefalingerne fremadrettet. 
Vandet kan bruges til kogning af kartofler, spaghetti og lign. Vandet må ikke anvendes til skylning af salat eller andre grøntsager, som spises rå. I stedet kan skylningen foretages med kogt vand.

Vi anbefaler, at du koger vandet og vasker op i hånden med det kogte vand.

Nej. Når der er udstedt en kogeanbefaling skal vandet til kaffe koges, inden du kan brygge kaffe af det.

Vandet kan bruges med almindeligt rengøringsmiddel til gulvvask og lign. Men er ikke egnet til rengøring af køkkenborde, - skabe eller lignende, medmindre, det har været kogt. Den anvendte rengøringsklud skal lægges til vask efter brug.
Når kogeanbefalingen er ophævet anbefaler vi, at du lader vandet løbe i to minutter en enkelt gang. Derefter kan du igen drikke vandet fra hanen.

Hvis du ikke allerede er tilmeldt TREFORs SMS-service, anbefaler vi, at borgere i forsyningsområdet melder sig til. Du tilmelder dig på Selvbetjeningen.

Derudover er det muligt at følge TREFOR på Twitter, samt under nyheder her på trefor.dk. 

Til top