TREFOR El-net indfører nye, time-regulerede priser

Hvis el-regningen bliver for høj, skruer vi lidt ned for forbruget. Sådan er logikken i dag. Men nu indfører TREFOR El-net et nyt alternativ: Timeregulerede el-priser i vinterhalvåret. I stedet for at skrue ned, kan forbrugeren i stedet bruge strøm, når el-prisen er lav.

Baggrunden er, at samfundet står overfor en grøn omstilling, som kommer til at trække store veksler på det danske el-net. Når de fossile brændstoffer skal udfases skal de erstattes med noget andet – og det ”andet” er i mange tilfælde elektrisk.

”I dag bruger vi helt utrolig meget mere elektricitet, end vi gjorde, da el-nettet blev bygget. Og det er en tendens, der bliver accelereret af den grønne omstilling,” forklarer Per Sørensen.

Sammen i branchen

Det øgede elforbrug betyder, at hvis det danske el-net fortsat skal fungere optimalt, så skal det daglige elforbrug spredes jævnt, således, at der ikke opstår spidsbelastninger på de tidspunkter af døgnet, hvor der er mange, der bruger strøm.

Derfor er timesatsen høj i spidsbelastningstiden mellem klokken 17 og 20, og lav resten af døgnet. Dog kun i vinterhalvåret – sommertaksterne har ikke nogen høj timesats.

TREFOR El-net følger dermed en tendens i branchen, hvor flere andre net-virksomheder har valgt samme løsning med ”tidsdifferentierede tariffer”, som det hedder i fagsproget.

”Som monopolistisk el-net-virksomhed er vi underlagt en stram regulering fra Forsyningstilsynet. Reguleringen skal sikre, at vi er effektive og at vores kunder får lave priser. Så det er som det skal være. De timeregulerede priser er hverken billigere eller dyrere end de gamle – de er bare timeregulerede i stedet for at være faste,” forklarer Per Sørensen.

Det bliver ikke dyrere for Fru Hansen

”Det er ikke sådan, at vi forsøger at få Fru Hansen til at stoppe med at stege sine frikadeller klokken 17 – det skal hun bare fortsætte med at gøre. Tarifferne er tilrettelagt, så en almindelig husholdning, der fortsætter med deres normale el-forbrug, ikke mærker den store forskel,” siger Per Sørensen.

Det er i stedet det nye forbrug, der kommer med den grønne omstilling, som TREFOR vil have spredt ud, inden det rammer el-nettet:

”Det er eksempelvis alle dem med el-biler, vi håber vil undlade at lade lige der, hvor belastningen i forvejen er allerstørst,” siger Per Sørensen.

Alternativet til at sprede forbruget ud er, at opgradere el-nettet med meget større kabler, så der er langt mere kapacitet at bruge af. Men den mulighed er urealistisk, mener Per Sørensen.

”Det kommer til at blive astronomisk dyrt, hvis vi skal skifte hele el-nettet ud. Og den regning kommer vi allesammen til at betale som forbrugere. Hvis vi alle sammen kan bidrage til at sprede forbruget vil det betyde færre investeringer i infrastruktur, og dermed bliver det billigere for den enkelte,” siger han.

El-handlerne har det sidste ord

TREFOR El-net har dog ikke det sidste ord at skulle have sagt. Selskabet sælger ikke strøm direkte til privatkunder, men transporterer den strøm, som el-handlere sælger til Hr og Fru Danmark:

”Vi indfører muligheden. Som netselskab stiller vi blot adgangen til el-nettet til rådighed. Vi har ikke noget med køb og salg af strømmen at gøre. Det er op til el-leverandøren, om han eller hun vil udbyde muligheden til kunden eller blot sælge strømmen som et fast-pris-produkt. Det blander vi os ikke i,” siger Per Sørensen

Ny hverdag – digitaliseringen hjælper

De kunder, der får time-reguleret tarif fra første januar, skal dog ikke frygte, at hverdagen nu bliver både dyr og besværlig.

”Der findes masser af digitale løsninger, der kan hjælpe med at flytte forbruget. Det kommer ikke til at påvirke folks hverdag synderligt, medmindre man selv har lyst til at tage en aktiv rolle,” siger Per Sørensen og nævner nye teknologier som apps, der kan indstilles til at starte vaskemaskinen uden man selv er til stede eller smarte el-biler, der kan starte deres opladning på et bestemt tidspunkt af døgnet.

I forhold til prisen er der heller ikke de store udsving for en almindelig privatforbruger, mener Per Sørensen. En almindelig familie i et parcelhus med elvarme og et forventet årsforbrug på cirka 9000 kWh vil for eksempel opleve en årlig besparelse på ca. 19 kroner, som det fremgår af priseksemplet nedenfor – her skyldes besparelsen, at der er lagt mere forbrug i de billige timer.

”Vi ser på det som rettidig omhu i forhold til at indrette vores samfund, så det kan facilitere den kommende grønne omstilling,” siger han.

Til top