Ingeniørpraktikant i vand- og varmeforsyning
Opslået 17-02-2025
Opslået 17-02-2025
Lidt om hvem vi er
TREFOR forsyner cirka 35.000 kunder med fjernvarme, og omkring 52.000 kunder med rent drikkevand i og omkring Trekantområdet. Organisatorisk består vores Vand- og Varmeforsyning af tre afdelinger: Produktion & Distribution, Planlægning & Salg samt Kvalitet, Administration & Udvikling. Dette giver dig rig mulighed for at undersøge forskellige fagområder indenfor distribution af både vand og varme.
Hvad indebærer en praktik hos os?
Som praktikant hos TREFOR vil du opleve stor frihed i din opgaveløsning. Du får den nødvendige oplæring og sparring undervejs, og vi stiller en kontaktperson til rådighed for dig.
Vi tilpasser opgaverne efter dine interesser, og du vil blandt andet komme til at arbejde med:
Praktikforløbet
Praktikken varer 20 uger, og der er mulighed for at fortsætte samarbejdet i forbindelse med dit afgangsprojekt. Praktikperioden løber typisk fra efter sommerferien til januar året efter, men startdato kan aftales nærmere med din kommende kontaktperson.
Lær, udforsk og få erfaring
Vi søger en nysgerrig og engageret ingeniørpraktikant, der har lyst til at lære. Du får konkrete arbejdsopgaver, indblik i vores projekter og bliver en del af et fagligt og socialt fællesskab med både erfarne og nyuddannede medarbejdere.
Du vil opleve en kombination af kontorarbejde og praktisk erfaring gennem besøg på vores anlæg i nærområdet.
Hør, hvad vores seneste praktikant, Tanja S. Andersen, synes om praktikforløbet: "Jeg har været glad for muligheden for selv at kunne præge mine opgaver og planlægge min arbejdstid inden for normal arbejdstid - så længe mine kollegaer kunne få fat i mig. Hvis man værdsætter frihed under ansvar, er det et rigtig godt sted at være."
Sæt et grønt fodspor sammen med os
I TREFOR sørger vi for alt det, du let tager for givet: el, vand, varme og fibernet. Vi tager det som et kompliment at være klassens nørder – for det kræver kloge hoveder at drive komplekse, grønne investeringer sikkert i havn.
Hverdagen er vidt forskellig for vores 700 medarbejdere, men fælles for alle er, at fagligheden når helt ud i fingerspidserne – og den skal male fremtiden grøn. Hos os fletter nysgerrighed fingre med fællesskab. For de store udfordringer løser vi kun sammen. Vi løfter hver en sten for at finde løsninger på de spørgsmål, der endnu ikke er svar på.
Vi venter på dig
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, som du sender ved at klikke på ansøgningsknappen. Har du spørgsmål til praktikpladsen eller TREFOR som arbejdsplads, kan du kontakte Afdelingsleder og Praktikvejleder, Frederik Busk på tlf. 26 88 34 26. Du har mulighed for at læse mere om os som virksomhed og arbejdsplads på trefor.dk.
Du kan søge den, så længe den er online på trefor.dk. Vi indkalder til samtaler hurtigst muligt derefter.