Ombygning og nybyggeri
Er du nybygger eller går du med planer om at bygge om i din bolig? Så kan du her få svar på en masse spørgsmål omkring varme- og vandforsyning og tilslutning til elnettet i Trekantområdet. 

Hvordan bliver mit nybyggeri koblet på elnettet? Hvordan etableres fjernvarme og vand i vores nye hus eller erhvervsbyggeri? Hvad koster det at blive tilsluttet fjernvarme, vand og til elnettet?

Spørgsmålene kan stå i kø, hvis du overvejer at bygge nyt eller bygge om. Derfor har vi samlet en række gode råd om fjernvarme, el og vand, til dig der er nybygger eller står overfor en ombygning af din bolig. 

Tilslutning af vand

Arbejde med vandinstallationer må kun udføres af autoriserede vvs-installatører. TREFOR Vand installerer en vandmåler i din bolig, når vvs-installatøren har tilmeldt din installation og gjort klar til montering af en måler. Når der skal tilsluttes byggevand til enten dit private byggeri eller erhvervsbyggeri, skal den autoriserede vvs-installatør udfylde denne tilmelding 

Find din stophane

Hvis du får brug for at lukke for vandet under en renovering, ombygning eller hvis du bygger nyt, kan du bruge vores kort til at finde din stophane. Det eneste du skal gøre, er at indtaste din adresse.

Find din stophane

Hvem har ansvaret for vandledningerne?

I vores folder Din Vandinstallation forklarer vi dig, hvordan ansvarsfordelingen er mellem dig som kunde og os som vandforsyningsselskab. Desuden kan du finde lidt information om den lovgivning, du som husejer skal leve op til i forhold til vandinstallationer.

Tilslutning af varme

Er du ved at bygge nyt hus, eller planlægger du et nyt byggeri i Trekantområdet er der stor sandsynlighed for, at TREFOR Varme leverer i dit område.  I Trekantområdet er der seks forskellige værker, der leverer fjernvarme. TREFOR Varme leverer fjernvarme i

  • Vejle
  • Fredericia
  • Kolding
  • Lunderskov
  • Vester Nebel

Vi har derfor et meget spredt net. Du er altid velkommen til at kontakte os, for at høre, om vi leverer i dit område. Vi hjælper også gerne, hvis du har spørgsmål til dit varmeanlæg.

Husk at du...

...som ny kunde hos TREFOR Varme kan du indenfor det første år som kunde få hjælp af en af vores montører, som kommer hjem til dig, og forklarer hvordan dit anlæg virker. Tilbuddet gælder også, selvom du ikke har bygget nyt. Hvis du f.eks. er flyttet ind i et ældre hus og har skiftet opvarmningskilde, så kommer vi også gerne og besøger dig.

Tilslutning og ændring af el-installation

Uanset om du skal have tilmeldt en ny installation eller udvidet en eksisterende, skal du kontakte en autoriseret el-installatør. Installatøren laver tilmeldingen hos TREFOR El-net. Der kan først opsættes en elmåler, når tilslutningsbidraget er betalt og der er valgt elleverandør. 
 
Husk at du selv:
  • skal stå for at vælge el-leverandør, og du kan frit vælge mellem alle leverandører. TREFOR El-net er ikke el-leverandør. Vores rolle er at sørge for, at vedligeholde og udvikle elnettet. 
  • kan producere el til eget forbrug eller sælge din elproduktion til markedet, hvis du f.eks. har solceller på dit hus. Uanset hvilken type elproducerende anlæg du har, så skal du huske at tilmelde dit elproducerende anlæg.

Priser for tilslutning af vand 

Er der tale om et nybyggeri, så skal du betale tilslutningsbidrag. De omkostninger du derudover skal beregne i forbindelse med at være tilsluttet vandledningsnetter inkluderer abonnement samt forbrug (også i byggeperioden). Du kan se alle detaljerede vandpriser både for privat og erhverv her. Hvis du har købt grund i en udstykning, hvor der allerede er etableret vandstik, er tilslutningsafgiften som udgangspunkt betalt af udstykker.

Din autoriserede vvs-installatør skal huske...

...at rekvirere en vandmåler hos TREFOR Vand inden dit byggeri påbegyndes. Denne midlertidige vandmåler bruges i hele byggeperioden. Derfor skal du altså ikke tænke på at tilmelde din vandinstallation selv.

Priser for tilslutning af varme

Det er det selskab, som bygger dit hus, der skal stå for at tilmelde dit byggeri til byggevarme. TREFOR Varme forestår al opgravning i forbindelse med etablering af fjernvarmestikledning, med mindre andet er aftalt. TREFOR Varme reetablerer der, hvor der er gravet for etablering af fjernvarme, med mindre andet er aftalt. Det er inkluderet i tilslutningsbidraget, der skal betales inden etablering af stikledning. Få det fulde overblik over varmepriser og afgifter her.

Priser for tilslutning af elinstallationer

Når du skal tilsluttet elnettet, skal du betale et tilslutningsbidrag, ligesom du gør ved tilslutning af vand og varme. Priserne varierer efter hvilken type ejendom du ejer, og her får du hele overblikket over priserne på at tilslutte elinstallationer

Når du flytter ind

Du skal huske at tilmelde dig som vand- og varmekunde, når du flytter ind i din nye bolig. Så registrerer vi dig som kunde hos TREFOR Vand og TREFOR Varme. For at tilmelde dig, kan du kontakte TREFOR Vand og Varme på telefon: 7021 1100. Hvis du flytter fra en adresse i vores forsyningsområde, skal du på samme måde huske at melde din fraflytning til os. Ellers kan du komme til at betale for den nye forbruger på adressen.

Fandt du ikke svaret?

Hos TREFOR vil vi gerne hjælpe dig så godt som muligt i dit byggeri. Men hvis du ikke har fundet det, som du lige leder efter her, kan du finde de oftest stillede spørgsmål om el, vand, fjernvarme, elnet og meget mere her.

Til top