Afbryde elforsyning
TREFOR El-net modtager din anmodning om afbrydelse af elforsyning via Datahubben.
Når vi har behandlet anmodningen, foretager vores montør den fysiske lukning af elforsyningen enten i kabelskab eller ved måleren.
Montøren plomberer efterfølgende installationen.
Hvis der er ekstraordinære forhold som gør, at montøren ikke må eller kan afbryde forsyningen, meldes dette retur til dig via webformular i Datahubben.
Dage hvor der ikke afbrydes følger af Standardaftalens vilkår for serviceniveau afsnit 2.3.2.
Vi opkræver gebyr for afbrydelsen i henhold til gebyroversigten.
Genåbne elforsyning
TREFOR El-net modtager din anmodning om genåbning af elforsyning via Datahubben.
Når vi har behandlet din anmodning, foretager vores montør den fysiske genåbning.
Følgende tidsfrister er gældende:
- Anmodninger modtaget inden kl. 11.00 - genåbnes samme dag.
- Anmodninger modtaget efter kl. 11.00 - genåbnes næste arbejdsdag.
Vores montører planlægger selv opgaverne med størst mulig hensyntagen til geografien, så de har mindst mulig kørsel mellem opgaverne. Vi kan derfor ikke på forhånd oplyse det præcise tidspunkt for hvornår, montøren ankommer til adressen.
TREFOR El-net tilbyder ikke genåbninger uden for normal arbejdstid som er mandag til torsdag 08.00-16.00 og fredag fra 08.00-15.00.
Vi opkræver gebyr i henhold til gebyroversigten for at genåbne elforsyning.
Fjernafbrydelige elmålere
TREFOR El-nets målere kan ikke fjernafbrydes.