Responstid og omkostninger
Såfremt TREFOR El-net modtager en bestilling af en planlagt åbning senest 3 arbejdsdage før den ønskede åbning, foretages åbningen gratis. Dog med undtagelse af midlertidige installationer, som faktureres efter regning.
Hvis vi modtager bestillingen senere end 3 dage før ønsket åbning, afhænger responstiden af den aktuelle driftssituation og elinstallatøren faktureres billigst muligt.
Ved manglende spænding sender TREFOR El-net en tekniker hurtigst muligt.
Ved akut åbning af transformerstation fordeles omkostningerne afhængigt af årsagen som følger:
- Fejl hos kunden = kunden bærer omkostningerne
- Fejl på TREFOR El-nets anlæg = TREFOR El-net bærer omkostningerne
Ved akut åbning forstås en fejlsituation hos forbrugeren, som elinstallatøren ikke har haft kendskab til på forhånd.
Bestilling uden for normal arbejdstid, faktureres billigst muligt efter regning til elinstallatøren.
- Åbning bestilles ved fremsendelse af mail til elforsyning@trefor.dk (svartid indenfor 3 arbejdstimer)
- Åbninger uden for normal arbejdstid bestilles på telefon 79 33 33 97
TREFOR El-nets ansvar og opgaver ved åbninger
Elinstallatøren har kun tilladelse til at udføre inspektionsarbejde. TREFOR El-nets tekniker observerer elinstallatøren for at undgå ulykker og utilsigtede udkoblinger. TREFOR El-net foretager indkobling af maksimalafbryder og udskiftning af defekt sikring. Bemærk: hvis der sker udkobling efterfølgende, skal kunden kontakte en elinstallatør.
Øvrigt arbejde bliver løst af TREFOR El-net og faktureres billigst muligt.
Vejledninger om el
På Energistyrelsens hjemmeside kan du finde mange brugbare informationer, blanketter og vejledninger om el.