Driftsafbrydelser i Trekantområdet
Du kan bruge ikonerne med +/– i øverste venstre hjørne af kortet til at zoome ind på din adresse. Du kan også klikke på søgeikonet og indtaste din adresse. Hvis din adresse er markeret på kortet, så er vi allerede i gang med at udbedre nedbruddet. Vores driftovervågning overvåger forsyningsområdet døgnet rundt alle årets dage.
I forbindelse med fjernvarmeprojektet i Bredballe kan der i øjeblikket forekomme periodiske forstyrrelser i varmeforsyningen i den nordlige del af området. Det betyder, at enkelte husstande kan opleve kortvarige udfald af fjernvarmen, særligt når udendørstemperaturen er under frysepunktet, og i perioder med højt forbrug – typisk morgen og aften.
På kortet til venstre kan du se de berørte områder:
🔴 Rød markering: Områder, hvor der er størst risiko for periodiske forstyrrelser.
🟠 Orange markering: Områder, hvor der i mindre grad kan forekomme forstyrrelser.
Vi forstår, at dette kan være en udfordring, og vi arbejder målrettet på en løsning, der minimerer generne for vores kunder. Som en del af denne indsats vil det være nødvendigt at afbryde fjernvarmen, mens problemet udbedres.
For at sikre en effektiv løsning tager vi hensyn til vejret og planlægger arbejdet, så varmeforsyningen afbrydes i så kort tid som muligt. Vi opfordrer samtidig vores kunder i det berørte område til, i det omfang det er muligt, at begrænse forbruget af varmt vand og varme i de mest udsatte perioder.
Når der er nyt vedrørende de konkrete udbedringsplaner, vil vi informere om dette her på hjemmesiden.
Vi beklager de gener, dette måtte medføre, og vi sætter stor pris på jeres forståelse og samarbejde.
Som beboer i TREFOR El-nets forsyningsområde, modtager du automatisk driftsinfo på SMS, hvis du er registreret som kontaktperson på adressen.
Dette forudsætter, at dit telefonnummer fremgår af din elaftale med dit elselskab. Det er derfor vigtigt, at dine oplysninger er opdaterede hos det elselskab, som du har valgt at købe strøm fra.
Det er muligt at tilknytte ét telefonnummer per adresse, som modtager driftsinfo om elnettet per SMS.
Interesserer du dig for driften og udviklingen i elnettet, kan du se og følge data for dit område på vores interaktive grafik.
Som kunde hos TREFOR Varme og TREFOR Vand er du automatisk tilmeldt vores SMS-service, hvis dit nummer er offentligt tilgængeligt på f.eks. 118.dk eller Krak - og det er ganske gratis.
Er du ikke automatisk tilmeldt SMS-service, kan du tilmelde dig via nedenstående link og vælge TREFOR A/S
Interesserer du dig for drift og udviklingen i varmeforsyningen, kan du se og følge data for dit område på vores interaktive grafik.
Du vil kun modtage driftsinfo på dine forsyningsarter.