Påvirkning af elinstallation ved generatordrift
Når vi vælger at forsyne dig via en generator, er det den sidste mulighed vi benytter os af, for at få strømmen i dine stikkontakter tilbage.
Hvis du er blevet gjort opmærksom på, at vi forsyner dig via en generator, er årsagen enten planlagt vedligeholdelse af elnettet, som forsyner dig - eller at der er opstået en akut situation, hvor vi ikke længere kan forsyne dig på andre måder.
Uanset årsagen, er der tale om, en unormal tilstand i elnettet, som vi arbejdet på at udbedre hurtigst muligt.
Imens du er forsynet fra en generator, kan du opleve, at dine elektriske apparater opfører sig unormalt.
F.eks. kan urene, som er tilsluttet 230 V gå forkert, invertere til solcelleanlæg kan fejle og andet udstyr, som er frekvensstyret og følsomt overfor elkvalitet kan opføre sig mærkeligt.
Disse problemer bør ophøre, når du igen er forsynet fra elnettet i normal tilstand.